RELEASE: 10/07/2023
Under optagelserne af et naturprogram i den indonesiske regnskov opdager
et engelsk tv-hold en meget speciel, hvid blomst, men da de nærmer
sig, bliver de skudt og dræbt af den danske eneboer Severin Geertsen
(Nikolaj Coster-Waldau).
Kort efter sendes den danske kriminalpsykiater Adrian (Nikolaj Lie Kaas) og
hans assistent Beate (Birgitte Hjort Sørensen), til Indonesien for at mentalundersøge
den dødsdømte Severin, der ikke alene påstår, at han er 129
år gammel, men også, at det er bladene fra hans blomst, der har holdt ham
ung. Det lyder som det pure opspind, men inden der er gået 12 timer, er
Adrian, Severin og Beate på vild flugt fra internationale lykkejægere
– og den indonesiske hær. Alle jager de blomster, der kan give evigt liv.

