RELEASE: 29/07/2024
INSHALLAH EN DRENG er et gribende spændingsdrama
om en urokkelig kvindes desperate kamp
for sig selv og sin datter i et samfund skabt af og for
mænd. Filmen, der var Jordans officielle Oscar®-
kandidat, deltog i sidekonkurrencen Semaine de la
Critique ved Cannes Film Festival, hvor den vandt
to priser.
Efter sin mands pludselige død må Nawal ikke blot
kæmpe med sorgen og sin nye status som enke og
enlig mor til datteren Nora. Hun står også over for
sin mands ubetalte gæld og risikoen for at miste
sit hus og sin arv. For uden en mandlig arving tilfalder
huset hendes svoger, der samtidig udser
sig chancen for at overtage myndigheden over
Nora. Dybt frustreret og fortvivlet lyver Nawal sig
gravid i håbet om, at muligheden for en søn vil
vinde hende uundværlig tid i det patriarkalske
jordanske retssamfund. Et valg, der kaster hende
ud i en kamp mod systemet i forsøget på at tage
skæbnen i egen hånd.

