RELEASE: 04/08/2026
Hvidstengruppen er en stærk dramatisk historie om en gruppe danske modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Hvidstengruppen var, kerne jysk og en af Europas mest effektive grupper af modtagelse af våben, spræng-stoffer og SOE agenter, der blev kastet ned fra engelske fly over Danmark. Gruppens arbejde var livsvigtigt for hele den danske modstandsbevægelse, og var forbundet med stor fare, da både tyske patruljer og fly var på jagt efter dem, så snart de opdagede de engelske maskiner. Hvidstengruppen lever i eftertidens minde med en næsten mytisk glans. Det skyldes, at henrettelserne ramte en enkelt familie og en lille lokalbefolkning usædvanlig hårdt men nok også, at gruppens medlemmer fremtrådte som udtryk for en stærk og sej urdansk oprindelighed. Det var almindelige folk, der tog en beslutning om at kæmpe for friheden, en familie og et lille lokalsamfund der var parat til at betale den højeste pris for deres frihed. Vi oplever hvad Hvidsten-gruppen følte da de blev anholdt, dømt og den lange ventetid i fængslet og afskeden med deres familier. Det er en meget stærk menneskelig historie, som vil ramme mange generationer. Det er med andre ord ikke en traditionel krigs- eller modstands-bevægelse film.
