RELEASE: 24/02/2026
12-årige Mira elsker at lave kreaprojekter og bruger timevis i klubben
sammen med sine bedste venner, Naja og Louis. Men alt ændrer sig, da Naja
bliver veninder med den nye, smarte pige i klassen. Pludselig føler Mira sig
udenfor og begynder at tvivle på, om hun stadig kan være den samme, når
alt omkring hende forandrer sig. Skal hun droppe sin kreaudstilling og i
stedet prøve at være mere som de andre piger, der snakker om kærlighed og
forelskelser? Fast besluttet på at genvinde Najas venskab sætter Mira alt ind
på at blive optaget i pigernes eksklusive “kærlighedsklub” – en klub, hvor
man kun kan være med, hvis man har prøvet at være forelsket. Men hvad gør
man, når man aldrig har været forelsket og bare ikke kan finde ud af at blive
det, uanset hvor meget man prøver?

