RELEASE: 05/08/2024
SOLSKIN OG BETON er et medrivende og råt portræt af fire venner, der mod alle odds drømmer
om et andet og bedre liv. Filmen slår gnister, sprudler af energi og fortæller med en hårdtslående
autenticitet om venskab, håb og loyalitet.
For vennerne Lukas, Julius, Gino og Sanchez bliver en bagende varm og kedelig sommer pludselig
til en lang række af nervepirrende begivenheder! De fire teenagere bor i Gropiusstadt - et stort
beboelseskompleks i Berlins Neukölln-distrikt, som ikke er for de sarte sjæle. Dagligt må de
kæmpe med familieproblemer, vold, bandekrig og truende pushere på hvert gadehjørne. Efter
et sammenstød med rivaliserende narkohandlere, står Lukas pludselig til at skulle betale for
beskyttelsespenge. For at finde en udvej, udstikker vennerne en desperat plan om at stjæle de
splinternye computere, som deres skole netop har købt ind. Pengene fra salget vil kunne løse
alle deres problemer - eller det tror de i hvert fald. Men tingene går slet, slet ikke som planlagt!
Det er såmænd bare endnu en helt almindelig dag for en teenager i forstæderne!

