RELEASE: 05/08/2024
NOGLE REJSER KAN ÆNDRE DIG FOR ALTID!
SWEET AS er en rørende, smuk og opløftende coming-of-age-film om at finde sig selv,
hvor man mindst venter det.
Den 16-årige aboriginer Murra har det svært på hjemmefronten. Hendes forhold til sin mor er
ikke det bedste, og ondt bliver til værre, da et stort skænderi mellem dem ender ud i, at moren
forlader hende. Uden andre muligheder flytter Murra ind hos sin onkel, der er fast besluttet på at
hjælpe Murra med at få styr på sit liv. Han tilmelder hende derfor et fotosafari-road trip gennem
den afsondrede region Pilbara i det vestlige Australien. Før Murra ved af det, befinder hun sig på
en støvet landevej sammen med tre andre teenagere, der hver har sit at kæmpe med, og to karismatiske
gruppeledere. Gennem kameraets særlige magi får Murra et nyt blik på livet og verden
omkring sig. Mens bussen bringer dem gennem et helt enestående, ældgammelt landskab, knytter
teenagerne umage venskaber, oplever den første forelskelse, og finder deres sande jeg.
SWEET AS er inspireret af en sand historie og vandt Krystalbjørnen for Bedste Film i Generation
Plus-sektionen for ungdomsfilm i Berlin Film Festival.

